Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

Intensivkursus i orientering

Kursus Har du lyst til i løbet af blot en weekend at blive i stand til at løbe en mellemsvær bane? Så er dette kursus noget for dig.

På kurset vil vi lørdag starte med de basale færdigheder som kompasretning, kortforståelse, nordretning af kortet og kortkontakt. Herefter lærer du om vejvalg, ledelinjer, kurvebilleder og kontroltagning. Søndag vil vi gå i detaljen med holdepunkter, korridorer, afstandsbedømmelse, bomteknik, være et skridt foran og meget mere. Kurset vil være en god blanding af teori og praktiske øvelser i skoven.

Intensivkurset er kun for medlemmer af Holbæk Orienteringsklub. Er du ikke medlem endnu, så skal du være meldt ind senest ved tilmelding af kurset.

Målgruppen er nybegyndere og løbere over 15 år, der løber begynder eller let bane. Løber du af og til mellemsvær, men kan være udfordret, så er du også velkommen.

Deltagerafgiften er kun 75,00 kr. da vi har fået lov til at udbyde det første kursus til stærkt reduceret pris, så længe det kun er for klubbens medlemmer.

Programmet løber fra lørdag den 23. marts kl. 09:00 - 16:30 og søndag den 24. marts 09:00 - 16:00. Der vil være både morgenmad og frokost inkluderet, så kom gerne i god tid.

Tilmelding til Bjark på bjarkbo@gmail.com senest den 15. marts. Kursus


Oprettet den 28. februar 2019

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Rugvangen 18 :: 4060 Kirke Såby :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster