Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

Midgårdsormen

Midgårdsormen Holbæk Orienteringsklub har en lang tradition for at stille hold til Midgårdsormen. Det gør vi også i år, hvor løbet foregår i det jyske - nærmere betegnet Uhrehøje-Myhrhøj lørdag den 31. august og søndag den 1. september.

På hvert hold skal vi bruge minimum 8 men gerne 10 løbere. Der er 2 natbaner og 8 dagsbaner som alle er i niveau svær. Natbanerne er lørdag aften og dagsbanerne er om søndagen.

Vil du med? Så giv gerne besked til Bjark. Det kunne være rigtig sjovt, om vi kunne stille 2 hold i år.

Har du spørgsmål til løbet, så skriv ligeledes til Bjark. Du kan også læse indbydelsen her, hvor der står mere om overnatning priser osv.

Lidt om Midgårdsormen
Løbet er en form for 10 mands stafet, hvor de første 2 løbere løber afsted lørdag aften (med pandelamper på). Når de er kommet i mål, så er der pause i løbet frem til næste formiddag, hvor de næste løbere sendes afsted. Herefter gennemføres stafetten. Første hold med alle 10 løbere i mål vinder. Vi plejer ikke at være tæt på præmieskamlen, men har det alligevel sjovt.

Det er muligt at sove i telt i forbindelse med arrangementet. Om lørdagen er der ligeledes DM i mellemdistancen ret tæt på Midgårdsormen, så man kan løbe en DM bane om lørdagen og så deltage i Midgårdsormen bagefter.


Oprettet den 19. juli 2019

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Rugvangen 18 :: 4060 Kirke Såby :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster