Vi har efterhånden en god gruppe af unge mennesker i klubben. Dem vil vi
fremadrettet vise meget mere opmærksomhed, så deres udbytte af træningen
maksimeres.
Derfor vil vi i trænerteamet opfordre alle vores unge løbere (10 - 17 år)
til at tilmelde sig tirsdagstræningerne kl. 17:45, hvor I vil blive samlet
og instrueret uafhængigt af de voksne.
Det er allerede muligt nu på tirsdag, hvor vi mødes i Knudskoven for at
træne afstand og målestoksforhold.
Der er selvfølgelig også træning for de voksne og børn/voksne, der gerne
vil følges. Det starter kl. 18:00 og 18:15 af hensyn til afstandskravene.
Er du helt ny, så er vi også klar til at tage imod dig. Vi har plads til alle.
Tilmelding til Bjark på mail eller 51 83 47 02.