Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

Tekniktræning

De 3 klubber, Holbæk OK, HG og OK Sorø tilbyder i foråret 3 gange grundig teknikundervisning. Undervisningen er selvfølgelig gratis for klubbernes medlemmer.

Første gang er allerede den 14. marts i Grydebjerg Skov. Her vil undervisningen være koncentreret om kortkontakt/kompas og skridttal. Der vil være 3 niveauer man kan tilslutte sig afhængigt af erfaring og temperament. Kurset henvender sig dermed både til begyndere, børn og erfarne løbere.

Vi mødes kl. 9:30 ved OK Sorø's klubhus som ligger Skolevej 1, 4180 Sorø. Der vil være fælleskørsel fra vores eget klubhus med afgang ca. kl. 8:30.

Tilmelding til træningen er nødvendig. Det sker til Bjark senest onsdag den 11. marts - gerne med angivelse af, om man vil være med til fælleskørsel.

2. maj foregår træningen i Fruens Plantage, hvor temaet vil være højdekurver. Igen kl. 9:30. Mødested HG's klubhus.

13. juni afholder vi træningen. Vi mødes i Knudskoven kl. 9:30 hvor træningen vil foregå. Her vil temaet være Trafiklys, sidste sikre udgangspunkt og Flyd.

Vi håber på rigtig mange deltagere.


Oprettet den 22. februar 2015

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Sports Allé 1 :: 4300 Holbæk :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster