Vel mødt til almindeligt fuldmåneløb i den ”uhyggelige” Knudskov og superhurtig og anderledes
sprint om natten i de omkringliggende boligkvarterer.
Løbsområde:
Ladegårdsområdet med Knudskoven samt Kighøj-, Alle- og Knudskovparken.
Parkering: Ladegårdsalleen 9, 4300 Holbæk, følg afmærkning til
mødested på Naturskolen og stævnecenter fra parkeringspladsen for enden af vejen.
Når alle er indskrevet på Naturskolen er der fælles afgang til start kl. 19.00! Kom i god tid. Fælles
start for alle 3 baner er kl. 19.15.
Baner:
- Let bane: 3,0 km, 17 poster
- Sort Kort: 4,5 km, 25 poster
- Sort Lang: 6,5 km, 27 poster
Bemærk, hvis du løber med en SI-brik 5 med plads til 30 poster så er der kun plads til 3 overskydende poster.
Banerne er kombineret almindelig natløb i skoven og sprint/byløb i det nærliggende
rækkehuskvarter. Man kan derfor godt løbe med pigsko, men almindelige løbesko eller trailsko
uden pigge er anbefalet.
Området i rækkehuskvarteret er ikke tegnet efter sprintnorm, men mere som normen også er i
skoven. Dette forklares yderligere ved start.
Alle 3 baner har kortvend. Det vil sige, at første del af ens bane er på den ene side af kortet og den
anden del af banen er på den modsatte side af kortet. Dette forklares også ved start.
Alle 3 baner har poster på begge sider af Skagerakvej. Hold godt øje når I løber over vejen!
De to sorte baner er gaflede og har stjerneposter med sløjfer i både skoven og i rækkehuskvarteret.
Den lette bane har ikke gaflinger. Sørg for at tjekke rækkefølgen på gaflingerne og tjek
postnumrene, da posterne står tæt.
I mål er der vand og saft og ca. kl. 20.45 er der præmieoverrækkelse hvor der kan købes kaffe og kage.
Startgebyr: 25 kr., dog 10 kr. for H/D til og med 16 år.
Husk at det giver 10 bonuspoint i det samlede pointregnskab for bare at møde op.
Løberministeriet kommer med butikken, så tag gerne pengepungen med.
Vi glæder os til at se jer!
Banelægger: Peter Lauritzen
IT og pointberegning: Anton Lauritzen
Kontaktperson: Bjark Bo Christensen, 20263437