Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

Sjov og udfordrende motion

Overvejer du at dyrke mere motion i 2018, men gider ikke i motionscenter eller finder landevejene kedelige at løbe på? Så er orienteringsløb måske noget for dig.

I januar og februar har vi orienterings træning hver tirsdag aften kl. 18:00, hvor alle kan komme og være med. Det eneste det kræver er tøj du kan bevæge dig i, samt mod på at skulle ud i mørket (det er altid muligt at løbe sammen 2 og 2).

Træningen (som vi kalder PLOT) er for alle aldre, og familier har også mulighed for at deltage sammen. Der er baner/øvelser af forskellige sværhedsgrader og længder, og du behøves ikke nødvendigvis at kunne løbe for at være med.

Til PLOT vil du lære den grundlæggende orienteringsteknik, blive fortrolig med kortet og samtidig have det sjovt. Da det er mørkt, foregår alle aktiviteterne med pandelamper på. Du må gerne medbringe din egen, men klubben har også som du kan låne.

Vi skiftes til at være på Fælleden og i Knudskoven. Sted for næste træning kan ses i vores kalender.

Har du spørgsmål, så skriv gerne en mail til Bjark.


Oprettet den 1. januar 2018

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Sports Allé 1 :: 4300 Holbæk :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster