![Holbæk OK](2021/img/gruppebillede.jpg)
Vi skulle dyste mod Herlufsholm OK, Køge OK og OK Sorø - 3 stærke klubber. Derfor havde vi gjort en stor indsats og fået samlet 80 løbere til dysten. Imponerende at der kun kom 2 afbud på dagen. Ud af de 80 løbere var der rekord mange børn og unge + debutanter, så vi havde lavet vores eget lille stævnekontor, hvor der blev udleveret brikker, taget billede og generelt taget hånd om vores deltagere.
Der blev kæmpet bravt i den meget kuperede skov, og hovedparten af vores løbere kom fint gennem banerne. Det resulterede i 2 overbevisende sejre mod Herlufsholm OK og Køge OK, men OK Sorø var desværre for stærke på dagen, så dem tabte vi til. Dog er vi til fulde tilfredse med resultatet og glæder os allerede til at samle hele flokken igen den 22. august, hvor vi er klar til 2. runde af divisionsmatchen.
![Holbæk OK](2021/img/resultat.png)