Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

Kom til gratis introforløb i orienteringsløb

I august måned kan alle komme og prøve orienteringsløb.

De første 3 gange er gratis
Det er muligt at starte den tirsdag, hvor det passer dig bedst (tirsdag den 2., 9., 16., 23. eller 30. august).

Hvilke hold:
Du kan deltage på et af de 3 følgende hold:

Orienteringsleg for de 4-8 årige kl. 17:00 - 17:45
Her er der fokus på at have det sjovt, lege og stille og roligt blive tryg i skoven med et kort i hånden. Træningen består af forskellige lege og orienteringsløb, hvor alle kan være med. 2 af vores ungdomsløbere står for denne træning sammen med en af de voksne trænere.

Orienteringstræning for de 8 - 18 årige kl. 18:00 - 19:15
Dette hold er ofte yderligt delt op i grupper afhængigt af alder og niveau. Der lægges vægt på først at lære de grundlæggende orienteringsteknikker, og stille og roligt bliver der lagt flere lag på. Hovedparten af øvelserne foregår enten 2-3 sammen eller sammen med en træner. Vi har et godt socialt miljø, hvor der er plads til alle, når de 3 trænere byder op til sjov.

Orienteringstræning for de voksne kl. 18:00 - 19:15
Dette hold favner både de garvede og de helt nye løbere. Vi øver teknik. Gerne sammen 2 og 2. Helt nye har mulighed for at løbe sammen med en erfaren løber, der er klar til at give dig en masse fif og teknisk viden.

Tilmelding via hjemmesiden.

Har du spørgsmål? Så skriv gerne til træner Bjark på bjarkbo@gmail.com.


Oprettet den 18. juli 2022

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Sports Allé 1 :: 4300 Holbæk :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster