Top image
Holbæk
Orienteringsklub

Nyheder

Her kan du se alle klubbens nyheder

Halloweenløb 2023

Kære deltagere i Halloweenløb 2023
Så er det lige om lidt, at I skal ud i den mørke skov og gennemføre det (u)hyggelige Halloweenløb i Knudskoven. Kom meget gerne udklædt og husk en lommelygte eller en pandelampe, hvis I har en sådan.

Vi glæder os til at se jer. Læs venligst nedenstående praktiske oplysninger godt igennem:

Mødested
Vi mødes på det åbne græsareal til højre for Knudskoven og nord for Skagerakvej - se nedenstående kort.

Her finder I løbets start og mål. Der vil være markeret med kirkegårdslys fra tunnelen og hen til mødestedet. Her skal I henvende jer i den opstillede pavillon.

Parkering
Vi ved af erfaring, at det kniber med p-pladserne. Det er nogle få p-pladser ved Holbæk Dyrehave, men vi opfordrer alle til at parkere bilen på parkeringspladsen i krydset ved Stenhus (600 meter til mødestedet).

Kom gerne på cykel eller gåben, hvis det er muligt.

Løbets start
Da I tilmeldte jer, så valgte I en starttid mellem kl. 17.30 og 18.15. Det er tidsnok at møde op ca. 5 min. før I skal starte.

Når I ankommer og registrerer jer, så vil I få en instruktion, et kort over ruten, en tidstagningsbrik og en pose til at indsamle slik undervejs.

Det er et orienteringsløb
I kommer ud på et orienteringsløb, hvor I skal finde 10 poster i den rækkefølge, som angivet på det udleverede kort. Vi skal nok hjælpe jer i godt i gang med kortlæsningen.

Nogle af posterne på ruten er 'bare poster', hvor I skal bippe jeres tidstagningsprik, men langt de fleste vil være bemandende med uhyggelige væsener, som I skal prøve at tage Halloween-slik fra.

I skal opsøge posterne i den rækkefølge, de er angivet på kortet. Nogle af posterne vil måske ikke være helt nemme at se, og de kan være en smule uhyggelige...

Efter løbet
Når I er kommet godt igennem løbet og er tilbage ved pavillonen, så får I registreret jeres tid via den tidstagningsbrik, I har lånt, og vi kan lave et diplom til jer.

De børn, der blev tilmeldt inden den 24. okt., havde mulighed for at få en løbs t-hirts med. Den vil blive udleveret her efter løbet.

Der vil også være en sodavand og småkager til at styrke sig på.

Pas godt på jeres tidstagningsbrik
I får udleveret en tidstagningsbrik ved løbets start. Den skal I bruge til at 'stemple' alle poster undervejs. Vi viser jer hvordan, inden I løber afsted. I skal passe rigtig godt på brikken, for den koster 400 kr. og vi vil meget gerne have dem alle retur. 🙂

Husk at fortælle når I går hjem
Uanset om I bliver ædt undervejs eller bliver trætte før tid, så er det vigtigt, at I husker at meddele os, at I er færdige og går hjem. På den måde slipper vi for at skulle ud og lede efter jer.

Alt det andet
Kom gerne udklædt. Kun fantasien sætter grænser. Vil du helst bare have dit normale tøj på, så er det også ok.

Husk en lommelygte/pandelampe. Der er mørkt i skoven.

Vi tager billeder til brug på vores Facebookside og hjemmeside. Hvis du ikke vil være med på disse, så giv os et prik.

Vi glæder os rigtig meget til på fredag.

Uhyggelige hilsner fra os alle i Holbæk Orienteringsklub Holbæk Orienteringsklub


Oprettet den 2. november 2023

Forsiden

Holbæk Orienteringsklub :: Sports Allé 1 :: 4300 Holbæk :: tlf. 29 69 06 42 :: info@holbaekorienteringsklub.dk[Log ind]

Webmaster